Opskrifter Ramen med lynsyltede æg og micro urter

Ramen med lynsyltede æg og micro urter

hertil wonton med gris og blæksprutte

Ramen med lynsyltede æg og micro urterhertil wonton med gris og blæksprutte

Ingredienser

  • 40 min.
  • 2 personer
Bouillon
  • 1 løg, i chunks
  • 2 gulerødder, i chunks
  • 2 økologiske svinekæber
  • 200-300 g økologisk grisekød, f.eks. fra hovedet
  • 1 liter vand + mere
  • 2 stjerneanis
Lynsyltede æg
  • 2 æg
  • 1 dl soja
  • ½ dl sukker
  • 2 spsk mirin
Ramen
  • 2 pak choi
  • Olie
  • Salt
  • 100 g udonnudler
  • 2-4 spsk miso, gerne barley
  • Soja
  • Skønne micro urter, fra NaboFarm
Wonton med gris og blæksprutte
  • 100 g blæksprutte
  • 200 g hakket grisekød
  • 1 tsk revet ingefær
  • 2 forårsløg
  • Salt
  • 18-20 wonton plader
  • Olie til fritering
  • Soja eller dipping sauce til servering

Sådan tilbereder du retten

Bouillon
Brun løg, gulerødder, kæber og grisekød i olie i en varm gryde. Kom koldt vand på og stjerne anis, og kog bouillonen i 1-2 timer, til kæberne er helt møre.

Spæd undervejs med mere koldt vand.

Du skal ende med ca. 6 dl god bouillon. Sigt og gem kæberne.

Lynsyltede æg
Kom æggene i kogende vand og kog dem i 6 ½ minut. Skyl dem i koldt vand og pil dem.

Kog soja, sukker og mirin op og kom forsigtigt æggene i den varme lage og lad dem trække indtil servering.

Ramen
Flæk pak choi og steg den kort i lidt olie. Krydr med salt.

Kog nudlerne al dente.

Pisk miso med den varme suppe, men kog ikke. Smag til med soja.

Anret nudler, pak choi og plukket kæbe i store skåle. Top med halve æg og masser af skønne microurter. Servér straks.

Wonton med gris og glæksprutte
Hak blæksprutte, kød, ingefær og forårsløg i en foodprocessor og krydr med salt.

Kom 1 tsk. fyld på wonton dejen.

Fold dem sammen, luk med lidt af fyldet og friture steg dem i varm olie,1 -2 minutter, eller til de er gennem tilberedte, gyldne og sprøde.

Servér straks med soja eller dipping sauce.

 

Lignende opskrifter

Louisa / Hakket gris / Hakket/fars
Polenta af græskar, hertil kødboller og tomatsauce

Skinketern / Skiveskåret / Under 30 min
Skinketern i red curry kokos

med peberfrugter og porrer

Hakket gris / Hakket/gris / Under 30 min
Frikadeller med chili

serveret med lime og karry sauce