Opskrifter Frittata med krydrede koteletter

Frittata med krydrede koteletter

Frittata med krydrede koteletter

Ingredienser

  • 45 min.
  • 4 personer
Frittata
  • 300 g små kartofler
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 squash
  • 1 gul eller grøn peberfrugt
  • 250 g cherrytomater
  • 1 spsk. olivenolie
  • 6 æg
  • 1 dl creme fraiche
  • Flagesalt og peber
  • 1 frisk mozarella eller 100 g reven ost
Topping
  • 1 bundt friske krydderurter fx purløg, basilikum eller persille
Koteletter
  • 4 koteletter af gris
  • 2 tsk. tørret oregano (kan undlades)
  • Flagesalt og peber
  • Olivenolie til stegning

Sådan tilbereder du retten

Italiensk frittata

Skur kartoflerne og kog dem i ca. 15 min. i letsaltet vand til de er møre. Afdryp kartoflerne.

Pil og hak løget. Pres hvidløget. Skær squash og peberfrugt i små tern. Skær kartoflerne i skiver.
Varm olien på en pande, som tåler at komme i ovnen. Svits løg, hvidløg og kartofler i ca. 3 min. under forsigtig omrøring. Tilsæt squash og peberfrugt og steg et par minutter til det er gyldent. Tag panden af varmen og tilsæt tomater.
Pisk æg med creme fraiche, krydr med salt og peber og hæld på panden. Vend godt rundt, så fyldet fordeler sig. Top med findelt mozarella og bag frittataen i en varm ovn ved 175 grader varmluft i ca. 25 minutter til den er flot gylden.

Koteletter

Krydr kødet med oregano, salt og peber. Varm olien og steg kødet i ca. 3 min. på hver side til det er let rosa.

Hak krydderurterne. Skær koteletter i skiver og fordel på den nybagte frittata sammen med krydderurter. Server med brød.


Tips

  • Tøm grøntsagsskuffen og brug de grøntsager, du har til en italiensk frittata. Du kan sagtens bruge andre grøntsager som fx fennikel, grønne asparges, kål og spinat. Frittata serveres direkte i panden.
  • Koteletterne kan erstattes af 400 g skinkeschnitzler i tern. Krydr kødet med timian, salt og peber og steg til det er mørt. Fordel kødet på den bagte frittata sammen med urter og server med brød.

Lignende opskrifter

Skinketern / Skiveskåret / Under 30 min
Indisk gryderet med skinkekød i tern

Skinketern / Skiveskåret / Under 30 min
Skinketern i red curry kokos

med peberfrugter og porrer

Schnitzel / Skiveskåret / 30 minutter
Asiatisk nudelsuppe med strimler af skinkeschnitzler